Kære yogamor!
Først: tillykke! Der er ikke noget bedre

Hvad angår graviditet og yoga så er der efterhånden mange forskellige bud på, hvad man bør og ikke bør gøre. Jeg tror at mit bedste råd til dig er at tage den super meget med ro i første trimester. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre ville jeg, hvis jeg var dig, helt holde pause fra træningen indtil du er tre måneder henne. Men det er meget individuelt og afhænger af bl.a. hvor hyppigt, du træner, hvor kraftfuld din træning er osv. osv.
Rådene om, hvilke stillinger du ikke skal lave, når du er gravid, vil jeg anbefale dig at få fra en erfaren kvindelig instruktør, der selv har været det hele igennem, f.eks. Bodil i YogaMudra, som jeg ved har undersøgt sagen helt til bunds og har en masse personlige erfaringer. Jeg vil også anbefale dig at læse, hvad Betty Lai skriver om astanga-yoga og graviditet her:
http://www.ashtanga.com/html/pregnancy.html - hun har efter alt at dømme også prøvet det selv eller i hvert fald undersøgt sagen grundigt.
Herfra skal du have al mulig pøj-pøj - forhåbentlig er du fri for al for meget kvalme, så der også er tid til at nyde det undervejs.