Skader ved Astanga-praksis?

[ulrich]

Hej - her er et spørgsmål fra en ufaglært...

Jeg er medlem i et center, hvor vi nyder godt af alle mulige yoga-former; desværre ikke astanga. Der undervises dog i mange alternative former: "dynamisk yoga" mv. Jeg savner den dogmatiske tilgang - bl.a. den grundige opvarmning som en solhilsen A og B giver for at kunne kaste kroppen ud i de følgende udfordringer, og også den kontinuitet som en fast procedure med langsom indføring i korrekte åndredrætsteknikker mv. indeholder.

Jeg får mumlet nogle beskeder om "skader" af kroppen ved astanga - men jeg mener: en så grundig gennemført metode gennem årtusinder kræver ved blot at respekten for den oprindelige form bibeholdes? Eksempelvis ikke at 'korte' solhilsner eller hoppe de siddende stillinger over...

Jeg har for flere år siden været vildt glad for den ortodokse praksis, men oplever flere 'poppede' udgaver kombineret med dansetrin og hvad ved jeg.

Jeg kunne måske gøre et forsøg på at rekruttere en dygtig astanga-træner til stedet: top-forhold i København...

Men er det korrekt at astanga kan skade kroppen ved fx overbelastning? Min egen oplevelse med en 'gammel krop' ( fylder snart 50 ) var, at det havde en mirakuløs indvirkning på krop og sjæl. Jeg har dog også kun haft meget dygtige astanga-lærere, og jeg er bestemt ikke prototypen på en smækker, toptrænet person. Tværtom. Men jeg savner det flow jeg oplevede ved en rigtig astanga-praksis.

På forhånd tak for evt. in-put.

[Thomas Hjort Jensen]

Hej Ulrich!

Tak for et godt og relevant spørgsmål. Jeg ved ikke, hvor astanga-yoga har fået sit ry i andre yoga-kredse fra, men desværre hører man ofte lige netop dette, altså at astanga-yoga er mere tilbøjelig til at give skader end andre former for yoga. Og jeg vil skynde mig at sige, at det efter min bedste overbevisning er noget pjat. Og det er ikke noget, jeg synes at jeg skal sige, fordi jeg selv beskæftiger mig overvejende med astanga, det er min faktiske erfaring.

Der har vist længe eksisteret en vis irritation i dele af hatha-yoga-miljøet over astanga-yoga, muligvis fordi denne form har opnået en så bred og gennemgribende popularitet og måske til dels har overtaget en del af "markedet". Jeg har jævnlig oplevet, at astanga vinyasa yoga er blevet betragtet som pop-yoga eller et eller andet semi-amerikansk fænomen, eller at det ikke er blevet regnet for at være "rigtig" yoga. En besynderlig tanke i et miljø, der ellers burde være kerneeksemplet på fleksibilitet, også mentalt, men som desværre tit ikke helt lever op til dette.

Så lad det hermed være slået fast: Astanga vinyasa yoga er nøjagtig lige så traditionel og rigtig som andre former for hatha yoga, metoden er lige så gammen og gennemprøvet, og fordi vi arbejder mere dynamisk med stillingerne i denne form betyder det ikke, at vi f.eks. belaster kroppen mere end i andre former. Det er bare en anden måde at arbejde på. Og ved denne teknik kombineres en række af de teknikker eller principper, som praktiseres hver for sig i andre yogaformer. Teknikken er derfor ganske effektiv.

I øvrigt kan det være lidt forvirrende at skelne mellem astanga-yoga og hatha yoga, for begge dele er astanga-yoga og begge dele er hatha. Det er vinyasa, der gør forskellen, og det afgørende hér er udelukkende knyttet til den praktiske udførelse af yogastillingerne. I nogle former for hatha yoga praktiseres yogastillingerne en ad gangen med pause imellem, i andre former, nemlig vinyasa-formerne, praktiseres serier af stillinger uden pause imellem. Begge dele er fuldkommen fornuftige og sunde. Det er bare forskellige måder at arbejde på. Hvad er bedst? Det kommer an på temperament og smag. Og evt. på, hvad kroppen har behov for. Alle former for yoga, hvor kroppen er direkte involveret, er hatha yoga. Modsætningen er derfor snarere f.eks. bhakti-yoga (følelsesyoga) eller karma-yoga (handlingsyoga).

Og når det er sagt: Ligesom inden for alle andre yogatraditioner findes der forskellige skoler inden for astanga-yoga. Nogle er militante og disciplinære, andre arbejder blødere og ud fra en anatomisk forståelse af stillingerne. Der kan være en risiko for at få skader, hvis man arbejder på den første måde. Metoden er meget effektiv - kæft, trit og retning, kraftige justeringer mv., men er ikke altid lige hensigtsmæssig. Typisk vil man i denne metode tilstræbe, at stillingen ser ud på en bestemt måde, uanset hvordan kroppen i øvrigt er bygget eller hvilke begrænsninger i bevægelsesfriheden, den måtte have i kraft af knoglebygning osv., og derfor kan man, parallelt med de hurtige resultater, relativt nemt komme til skade, især muskulært. Der har tidligere været en kraftig tendens til udelukkende at praktisere astanga-yoga på denne måde herhjemme.

Den anden arbejdsform er for de lidt mere tålmodige. Her går det måske knap så hurtigt med at opnå de ønskede fysiske mål (hvis man måtte have sådan nogle), men til gengæld opnår man dem gennem en gradvis dybere forståelse for sin egen krop og de begrænsninger, den har. Med denne teknik er der en meget lille risiko for skader, er min erfaring.

Om man kommer galt afsted med yoga er lidt op til den indstilling, man har til sin praksis, med andre ord. En del af at lære sig selv bedre at kende bør derfor også være at lære at sige fra, hvis man f.eks. bliver hjulpet lige lovlig hårdhændet ind i en stilling. Det er trods alt kun en selv, der kan mærke, hvad det er der sker i kroppen. Og hvis man tager dette ansvar bliver astanga-yoga nøjagtig lige så sikkert som alle mulige andre former for hatha yoga.

Som du selv er inde på er det vigtigt at respektere metoden. Stillingernes rækkefølge er nøje planlagt, og med mindre man er helt sikker på, hvad man gør, bør man ikke ændre på denne rækkefølge. Det systematiske arbejde med den samme sekvens af stillinger er det, der giver astanga-yogaen sin karakteristik. Hvis man arbejder på samme måde med andre stillinger er det stadig vinyasa-yoga, men ikke den form, som traditionen efter Pattabhi Jois foreskriver. Er der noget galt i det? nej, selvfølgelig ikke. Det er bare noget andet.

Vinyasa-metoden er fint beskrevet af T.K.V. Desikachar i "Heart of Yoga"-bogen. Han var i 30 år elev af sin far, Krishnamarcharya, som også underviste bl.a. B.K.S. Iyengar og Sri K. Pattabhi Jois. Det er gennem ham, at mange af de yogaformer, som for tiden oplever bred popularitet, flyder. Bredden i hans undervisning siger meget om fleksibiliteten af bevidstheden, tilpasning af yoga til den enkelte osv. Godt at blive klog på, og interessant at tænke på, når man støder på nogle af de næsten vandtætte skodder, der kan være imellem de forskellige yogamiljøer, selv i et lille land som Danmark. Eller måske især her?

Så altså: astanga-yoga, praktiseret med bevidsthed og respekt, er gavnligt og sundt. Og måske, hvis du er heldig, kan du lokke nogen til at undervise i det der hvor du træner

[Thomas Hjort Jensen]

Hov, det var måske et vel langt svar. Det korte af det lange er vist bare, at så længe astanga-yoga praktiseres med en god portion koncentration og sensitivitet sker der kun gode ting

[ulrich]

Kære Thomas!

Tak for et dejligt, fyldestgørende svar! Indledningsvis skal jeg lige sige at det ikke er fra hatha-yoga lærere jeg har det med skaderne ;-)

Men jeg har oplevet at der bliver undervist i former, der tydeligt tager sit afsæt i den traditionelle astanga yoga. Men måske har underviseren en baggrund som danser eller tidligere fitness, og så sker der en - for mig at se - hybridform, som ikke nødvendigvis er "forkert", men som jeg nok oplever som mangel på "flow", hvis jeg må bruge det udtryk ;-)

Eksempelvis ved at 'nøjes med' 3 solhilsner A og måske kun 3 åndedræt, springe siddende stillinger over eller at gå meget let hen over det hensigtsmæssige ved Ujahri-vejrtrækningen. Min gamle krop er sådan indrettet, at jeg har behov for den opvarmning der hører med til de indledende solhilsner, ellers så går jeg 'død' i de efterfølgende stillinger. Når jeg får lov til at varme op med solhilsnerne får jeg det mentale og fysiske flow der skal til for at kunne koncentrere mig om resten. Ellers står jeg bare dér som en låst cykel budt op til dans...

PS jeg er meget nysgerrig men ikke dogmatisk ;-). Det er blot utroligt som jeg oplever forskellen ved at kunne varme op med solhilsnerne end hvis ikke......

Rigtig mange hilsner fra Ulrich - prøver at blive klogere

[Thomas Hjort Jensen]

Ah, nu tror jeg at jeg er med på, hvad du mener...

Det er nok rigtigt, at der findes instruktører, som udelukkende ser yogaen som en serie af stræk og som derfor arbejder med den ud fra nogle lidt andre præmisser end dem, du søger. Jeg vil skynde mig at sige, at jeg absolut heller ikke er fanatisk på nogen måde (synes jeg selv - min kone vil givetvis mene noget andet ), men efter min helt personlige mening kræver det en relativt dyb yoga-indsigt at begynde at rode med stillingernes rækkefølge. Der er absolut intet galt i at gøre det, bare det tjener et klart formål og gøres i overensstemmelse med yogaens øvrige principper.

Antallet af solhilsner varierer nok lidt fra person til person. Jeg må med skam indrømme, at jeg hører til dem, der ofte kun tæller tre af hver solhilsen, når jeg underviser, men når jeg selv står på måtten om morgenen skal der mindst fem af hver til, før jeg er til noget som helst. Dejlig inkonsekvent...

Nå, men bortset fra det: Jeg er absolut heller ikke tilhænger af hybrid-formerne, som du nævner. De rykker slet ikke ved noget for mig. Men jeg skal ikke kunne sige, hvor de kommer fra, og jeg vil ikke udelukke, at de er skabt med dybe hensyn til yogaens tanker og principper. Det virker bare sjældent sådan på mig... Hvis de virker for andre er det fint med mig, men det er selvfølgelig ærgerligt for dig, at de tjener som en slags "erstatning" for astanga, der hvor du træner. Det kan det ikke.

Og ja, uden åndedrættet kan resten faktisk stort set være ligemeget, så hvis instruktøren vælger at springe det over som en bagatel er det noget skidt, mener jeg.

Bortset fra det: I astanga-systemet er det ærgerligt men helt ok at springe de siddende stillinger over, hvis man ikke kan nå dem. Bare man altid bygger træningen op med solhilsner, stående stillinger, siddende stillinger hvis man kan nå det og afsluttende stillinger og afspænding. Altså: altid start med solhilsner (tre til ti af hver), så stående stillinger. Og altså slut af med bro, afsluttende stillinger og afspænding. Hvad man når/evner at putte ind imellem er op til tid/niveau osv. Sådan har jeg lært det, i hvert fald.

[Birgitte]

10 solhilsner af hver  Det er godt nok mange! Det er et par uger siden jeg læste det, og har tænkt på det siden, så nu skriver jeg lige...

Jeg har aldrig hørt om mere end fem af hver, og havde vel egentlig forstået det sådan, at dét var det antal man bør lave. Måske er det også, fordi jeg synes at de to gange fem er meget passende til at blive varmet op på. Men det kan jo være individuelt, kan jeg godt se.

Jeg tænker på, om der er nogle bestemte ting det gør godt for at lave så mange solhilsner? Eller er det noget man først begynder på, når man er helt enormt langt?

For mig lyder det umiddelbart som en meget maskulin træning - i hvert fald hvis man efter de tyve (!) solhilsner laver en hel (eller mere) serie bagefter. Nu har jeg ikke prøvet endnu, men jeg har på fornemmelsen, at for en 'lille pige' som mig, ville dobbelt-op på sol hilsner komme til at fungere som en energirøver snarere end en -booster...

[Thomas Hjort Jensen]

Ja, jo, altså... ti af hver solhilsen er mange, det vil jeg godt indrømme. Men de fem, som er det aller mest almindelige antal, er en slags gennemsnit, og det er (heldigvis) ikke sådan, at ti af hver er et mål, noget som man efterhånden skal træne sig op til. Det kan bare være, at nogen har behov for flere inden de føler sig klar til at arbejde med stillingerne. Så altså: Hvis du føler, at du er klar til at gå videre efter tre eller fem af hver, så er det det, du skal gøre.

At eksperimentere med antallet af solhilsner kan - bortset fra det - være interessant, for hvis man laver et par stykker mere end man plejer kan man opleve, at nogen ting bliver lidt nemmere, måske. Men det giver ingen mening at køre sig træt i solhilsner, hvis man har intentioner om at arbejde med en eller flere serier bagefter - så det er altid en balancegang.

[Heidi]

Hej.
Har læst lidt igennem jeres kommentarer som jo er et emne der tit kommer op, det med 'antallet' af solhilsner.
Solhilsner er en vigtig vigtig del føler jeg og derfor, prøv at se på disse øvelser der er i 'hilsenerne' som en genial mulighed for at få strukket, styrket, balanceret, justeret kroppen. På trods af deres umiddilbare 'enkelthed' kan man ved træning og gentagelser af hilsnenerne kommer dybere og dybere 'ind i' stillingen og det bliver ikke bare en del der skal 'overstås'.
Ja det kræver sit at lave lidt ekstra hilsener en gang imellem, men det er jo en del af 'træningen' at udforske sig selv og sin egen styrke og smidighed og ikke mindst vilje til at gøre en ekstra indsats.
For nystartede Yogier er det utrolig vigtigt at arbejde godt igennem solhilsenerne, så man også øver sig i hvad det egentlig er man gør med sin krop, så som placering af hænder osv.
Så hvis man ikke kan gennemføre en solhilsen med fuld bevidsthed og opmærksomhed er man efter min opfattelse ikke parat til 'hoppe ind i' de 'sjove' eller 'avancerede' stillinger.
Nyd Solhilsenen og enkeltheden i dem -på den gode måde.
ved godt det ikke er så 'skades-relateret' dette jeg har skrevet men ja sådan går det..... Og jeg kan kun sige at, arbejder du fysisk med din krop på den ene eller anden måde ja så er der en risiko for at du kan få ondt, eller noget forstrækkes osv.
Men dette kan også ske hvis man går forkert ned af trappetrinnet
Mærk efter og lad være med at presse din krop ekstremt hvis den ikke er klar, og ja dette er heller ingen garanti.

Alt det bedste

Heidi - SHANTI

[smukfyre85]

   
Jeg har aldrig hørt om mere end fem af hvert, og var virkelig godt forstå, at det var det antal man bør gøre. Måske er det fordi jeg mener, at de to gange fem er meget egnet til at blive varmet op. Men det kan være individuelt, kan jeg se.

[Thomas Hjort Jensen]

Sagtens. Jeg har hørt flere steder, at fem af hver solhilsen er en slags gennemsnit, og at man sagtens kan variere antallet efter behov. Men antallet skal selvfølgelig også afstemmes så man stadig har energi tilbage til resten af sin praksis...

Jeg har aldrig oplevet mere end fem af hver på en guidet lektion, ganske vist, men jeg har læst om workshops, hvor der blev arbejdet i dybden med netop solhilsnerne og hvor man derfor blev guidet igennem op imod hundrede. Lidt vildt...