16. januar 2003 - Smells of India

Forleden kom jeg mere eller mindre tilfældigt forbi en lille plade- og krydderiforretning lidt væk fra stranden. Foruden en forbløffende stor samling af video-CD'er med film på malayalam, hvori hovedrollerne at dømme efter omslagene stort set udelukkende blev spillet af den samme person (ikke overraskende en lidt rund fyr med kraftigt overskæg), fandt jeg i den lille forretning en kopi af Ravi Shankars legendariske plade Chants of India, som er en samling fremtrædende indiske tekster fremført på den traditionelle måde. Efter at have anskaffet mig et eksemplar (der er vitterlig tale om en kopi af CD'en med en fotokopi af omslaget, men butiksindehaveren argumenterede med at pladen er meget sjælden og påstod desuden at han var i besiddelse af copyright) faldt jeg lidt i staver over, hvad der egentlig mest af alt har slået mig som signifikant ved Indien, nemlig landets mangfoldighed af lugte.

Egentlig slog det mig allerede ved ankomsten, da jeg trådte ud af flyet i Thiruvananthapuram og første gang indåndede Keralas fugtige luft. Foruden de lugte, som almindeligvis florerer på en flyveplads var der en kerne af lettere fedtet og affaldsagtig odeur, som snart skulle vise sig at være temmelig generel for stedet her. Bevares, alle steder har deres egen lugt, men denne her er ikke synderlig behagelig. Taxaturen fra lufthavnen til Kovalam Beach lugtede frem for alt af sol, støv og benzin- og dieselos, dels fra taxaen selv, som var en Ambassador Nova fra 1950'erne og som uden tvivl ville have vanskeligt ved at klare sig igennem et syn, hvis noget sådant fandtes i Indien, dels fra de mange auto-rickshaws på den brede asfalterede vej.

Ved ankomsten til hotellet midt i junglen var det især den kvælende røg fra de utallige små bål der var fremherskende. Jeg har senere erfaret, at de lokale hver morgen og aften skiller sig af med deres affald (og samtidig forsøger at skræmme myggene væk) ved at brænde det - og det gælder også for plasticflaskerne og andet uorganisk materiale. Der findes ikke noget system til indsamling og bortskaffelse af affald i denne del af landet, så lykkeligt uvidende om de giftige gasser, som afbrænding af plastic udsender vælger de fleste at skaffe sig af med det på denne måde. Enkelte steder lader men det dog bare ligge, hvilket egentlig heller ikke resulterer i nogen særlig pæn lugt, mens man andre steder, bl.a. på stranden, simpelthen vælger at grave affaldet ned. Blandt de øvrige kilder til områdets lugte bør også de mange dårligt fremstillede toiletter nævnes, da de fra tid til anden kan gøre en vandretur i junglen til en temmelig kvalm affære. Mange steder er kloakken åben og i øjeblikket er vi inde i en lidt tør periode. I love the smell of plastic in the morning...

Heldigvis er der også masser af behagelige dufte, ikke mindst fra de mange krydderier. Og så er der naturligvis alle røgelsespindene, hvis mangfoldighed formodentlig skyldes de førnævnte lidt mindre behagelige lugte. Pindene bruges foruden som parfume bl.a. til at skræmme myggene væk, men deres hyppighed bringer snarere Europas forbrug af parfume i 1600-tallet til erindring.

En særlig kategori af lugte er dem, som kommer fra de mennesker, der netop har modtaget en af de umådelig populære ayurvediske behandlinger, som tilbydes fra utallige centre og massageboder over hele byen: De heldigste dufter af sæbe fordi de har haft mulighed for at tage et bad efter deres massage, men langt de fleste dufter af forskellige urteblandinger eller i visse tilfælde af ris, mælk eller stegte løg. Mere grelle eksempler kommer fra de uheldige patienter, der kaster sig ud i ayurvedaens medicinske behandling og fx bliver opfordret til at indtage besynderlige pulvere, som almindeligvis består af forskellige tørrede plantedele men også - som det skete for en bekendt - kan bestå af 90 % ko-urin. Bon apetit. Ikke desto mindre er lugte som disse mere selvfølgelige hér end i Danmark (heldigvis) og blander sig ud på eftermiddagen med den søde duft af chai, kaffe og forskellige former for curry og masala fra de mange små restauranter. Langs stranden kan man desuden ofte blive overvældet af duften af frisk ananas, banan eller papaya.

Blandt de absolut mest behagelige lugte er uden tvivl den af jasminblomster, som i lange bånd hænges op i restauranterne om aftenen eller bæres af de lokale eller en heldig turist. Ofte blander den lune duft sig med den friske duft fra havet eller den som regel forholdsvis friske duft af de fisk, som restauranterne har liggende på store borde for at lokke turisterne til.

Fra tid til anden kommer der nogle temmelig kradse lugte fra de mange dybe brønde, og enkelte steder i Kovalam er notorisk indhyllet i den lidt tykke lugt af kloak. Lugten kan ind imellem genfindes i shalaen, ikke mindst hvis man er uheldig at komme til at stå ved siden af en yogi, som følger det ayurvediske princip om ikke at modsætte sig kroppens naturlige trang. Forleden oplevede jeg således ufrivilligt at en italiensk yogi højlydt pruttede sig vej igennem de afsluttende stillinger og derpå veltilfreds gav sig til at snorke i savasana.

Alt i alt er det altså mit overordnede indtryk af Indien lugter; ikke altid grimt, men det er næsten ikke muligt at finde et sted, hvor der ikke lugter af et eller andet. Hvis en sådan overhovedet havde været teknisk mulig at fremstille tror jeg ikke umiddelbart, at Ravi Shankar ville have haft den samme succes med en Smells of India som han har haft med Chants of India.

Thomas