16. december 2002 - Yoga i Kovalam, uge 1

Workshoppen har nu været i gang i lidt mere end en uge, og træningsrutinen er så småt ved at indfinde sig. Hver dag hhv. kæmper eller flyver ca. 80 yogier sige igennem så meget de kan eller orker af serie 1, 2 og/eller 3; vi starter forskudt, således at de første 15-20 stykker begynder kl. 5:30 eller før, de næste et kvarter senere, derefter et hold kl. 6:15 og derpå nogle et kvarter efter det. Målet er, at højest 25 yogier er i gang med seriens stillinger ad gangen, således at de seks tilstedeværende instruktører kan nå at give temmelig intensiv individuel instruktion, og det lykkes ganske godt.

Yoga-praksis er en ganske særlig oplevelse her; selvom vi starter på døgnets køligste tidspunkt er kroppen (og luften) varm på en ganske anden måde end hjemme og musklerne giver langt mere efter, efterhånden som man kommer ind i sin praksis. Ganske som hjemme er der også dage, hvor det hele er mere vanskeligt, men selv på disse er det sjældnere det fysiske end det psykiske, der giver udfordringer.

Lino indledte workshoppen med tre dages talt praksis; de første dage undlod han konsekvent (og bevidst) uttitha parsvakonasana B og nøjedes med kvart vinyasa, mens han talte hele serie 1 med halv vinyasa den sidste dag. Det bedste ved de talte timer er næsten Linos afspænding til sidst; med masser af gode råd, som fx "If you have maany thoughts coming and going in yoooooour miiiiiind, fooocus on the breath - fooooocus on the breath" og "reeeeeelaaaaax" formår han at skabe en dyb, fælles afslapning og rekreation for alle de praktiserende yogier. Lige så intens og koncentreret stemningen i shalaen var under asana-træningen, lige så let og afspændt var den bagefter. De første tre dage blev der givet meget få korrektioner; siden er instruktørerne gradvis blevet mere hårdhændede både med at rette og med at presse ind i stillingerne.

Om eftermiddagen den tredje dag samledes alle yogier i shalaen, hvor vi blev tildelt et starttidspunkt til resten af workshoppens mysore-praksis. Den første uge indledtes praksis kl. 6:00, men på grund af formiddagssolens effekt på temperaturen i shalaen, og for at kunne lade folk starte endnu mere forskudt, er dette tidspunkt senere blevet ændret til 5:30.

Hele den første uge blev vi gang på gang opfordret til at gå forsigtigt til værks; først den sjette dag blev der givet tilladelse til praksis af andet end første serie og først efter en uge blev der givet hjælp til bagoverbøjningerne. Mottoet har indtil videre været "slowly-slowly". Desuden har Gwendoline været flittig til at give gode råd og forsigtighedsregler til livet uden for shalaen - næsten så meget, at det er umuligt at følge det hele. I det store og hele gøres der meget for, at alle deltagere får en positiv oplevelse og undgår såvel skader som ulykker, infektioner og feber. Og indtil videre er det samlede indtryk af workshoppen da også overmåde positivt.

Namaste,
Thomas