7. december 2002 - Ankomst til Lighthouse Beach

Efter næsten et døgns rejse ankom jeg for fem dage siden til Lighthouse Beach ved Trivandrum i Sydindien. Jeg ankom til landsbyen på behørig vis, dvs. i en taxa fra 1950'erne, som skulle skubbes i gang af et mindre team af medhjælpere, inden vi kunne begive os afsted fra lufthavnen og så langt som muligt ud I junglen, indtil vejene ikke længere tillod biltrafik; det sidste stykke vej til hotellet foregik derfor til fods.

De første dage hernede har jeg boet på det hotel, hvor workshoppen finder sted, men eftersom de kun har 10 værelser er de naturligvis allerede for længst blevet booket af andre yogier. Det gør nu ikke så meget, for landsbyen i junglen bag stranden er ikke ret stor, så lige meget hvor man bor er det forholdsvis tæt på. I går flyttede jeg derfor ind i en hytte ca. 30 meter fra stranden bl.a. for - tilsyneladende med held - at undgå alle junglens myg. Desuden var jeg ikke helt tryg ved at gå ad de smalle stier bag stranden om natten, især ikke under de regelmæssige strømafbrydelser, bl.a. fordi de smalle stier ofte følger byens åbne kloaksystem.

Det er tydeligt, at Lighthouse Beach stort set udelukkende lever af turister. Overalt er der hoteller, restauranter, ayurvediske klinikker og skrædderier, og langs stranden promenerer en horde af ivrige (og meget ihærdige) strandsælgere med tøj, måtter og andre mere eller mindre brugbare genstande, som de forsøger (enkelte gange med held) at sælge til urimeligt høje priser. Langs stranden tilbydes man desuden ustandseligt frugtsalat og kokosolie, som man efter et stykke tid kan få til en rimelig pris, hvis man er vedholdende nok.

Klimaet er ganske varmt med en meget høj luftfugtighed; yoga er en fantastisk oplevelse her, fordi kroppen efter et par dage giver efter i en grad, som det sjældent opleves derhjemme. Tidligt om morgenen og ved solnedgang fyldes luften i junglen af en næsten kvælende røg fra de mange bål, som de lokale tilbereder mad ved foran deres små huse med tage af tørrede palmeblade. Man mærker temmelig tydeligt, at Indien er det land i Verden, som har den højeste befolkningstæthed; langs stierne i junglen er der et leben af den anden verden, og uanset hvor man går møder man mennesker. Over de sidste par dage er stedet desuden gradvis blevet fyldt af vestlige yogier, der skal til workshop. Foruden Linos workshop er der mindst to andre i området, og derudover kan det mærkes, at den almindelige turistsæson er ved at sætte ind. Om et par uger bliver det sikkert svært at finde plads på restauranterne.

Den lokale mad er fantastisk, og så længe man ser sig for og undgår at komme i kontakt med det lokale drikkevand er den også både sund og nærende; jeg forsøger at holde mig til vegetarmaden, som der også er langt mest af, men ind imellem kan jeg ikke lige gennemskue, hvad madrettens navn betyder, og så har jeg sikkert også godt af lidt protein.

Efterhånden har der lagt sig en stemning af forventning blandt de mange fremmødte yogier op til workshoppens start i morgen, og jeg tror, at de fleste har været et smut forbi Hotel Peacock for lige at kaste et blik på den nymalede shala på taget. Det bliver spændende at komme i gang.

Namaste,
Thomas