Rejsebrev fra Kovalam Beach

27. november 2002 - Last minute preparations...

Trods den lidt misvisende overskrift er jeg stadig i København. På nuværende tidspunkt er der dog mindre end en uge til afrejse, og det er tid til at tænke sig grundigt om en sidste gang for at undgå ubehagelige overraskelser, som det kan være svært at gøre noget ved, når først jeg er taget afsted. Lad mig se: Indrejsevisum til Indien er iorden, passet er gyldigt og der er styr på flybilletterne og på tilmeldingen til workshoppen. Så langt så godt. Diverse mere eller mindre ubehagelige nålestik har ført mit slunkne vaccinationskort up-to-date, så de værste bakterielle og biologiske overraskelser skulle være kommet i forkøbet, og førstehjælpskassen er desuden blevet suppleret med moskitonet, myggespray, diverse medikamenter mod diaré og en stort glas vitaminpiller. For en sikkerheds skyld har jeg tilmed tegnet en rejseforsikring, så ikke uforudsete ubehageligheder kan forhindre mig i at modtage hjælp af forskellig karakter. Rejseforsikringen viste sig at være en mere kompliceret sag end som så på grund af det lidt anspændte forhold mellem Indien og Pakistan, men det lykkedes da, og nu er kufferten så småt ved at blive fyldt med tropevenligt tøj og den mest nødvendige yoga-litteratur er blevet udvalgt.

Da jeg aldrig har været i Østen før er det vanskeligt at forberede sig ret meget mere end dette; en række bekendte, som enten direkte har været på workshoppen tidligere eller som har rejst meget i Indien har været mig behjælpelige med en del af den mentale forberedelse. Bl.a. er jeg nu blevet varskoet om næsten at blive væltet over ende af snesevis af hjælpsomme indere, som vil bringe mig fra lufthavnen i Trivandrum til et hotel i Kovalam Beach allerede fra det øjeblik, jeg sætter foden på indisk jord, og ikke mindst har man været så venlig at bede mig bemærke de noget anderledes toiletforhold, som jeg med udtalt sikkerhed lige så godt kan vænne mig til fra starten. Desuden er jeg blevet opfordret til at være forsigtig med maden, men en grinende Indiens-vetaran lod mig dog forstå, at end ikke overdreven forsigtighed ville kunne sikre mig mod at tilbringe en lille uges tid i mere eller mindre frivillig isolation på det lille hus. Tja, om ikke andet kan det jo være, at det bliver nemmere at bukke sammen i paschimattanasana bagefter... og hvis alle skal turen igennem - med større eller mindre forsinkelse alt afhængig af held og spisevaner - bliver der vel ikke nær så stor trængsel om pladsen på workshoppen.

Således opløftet og opfyldt at gode råd og tip føler jeg mig nogenlunde vel rustet inden afrejsen på mandag. Samtidig trænger den kildrende følelse af, at jeg i to måneder skal gebærde mig på fuldkomment nyt land både geografisk, kulturelt og gastronomisk sig ind imellem på og fortrænger - delvis - forventningen om store dele af tiden at befinde mig på snehvide, turistvenlige strande med kokospalmer og temperaturer, der sjældent sniger sig under de 20 grader. Trods studier af diverse litteratur om området - fra Lonely Planets ualmindelig konkrete fremstilling til Encyklopædiens mere generelle og mindre rejseorienterede oplysninger - forventer jeg, at rejsen vil byde på grænseoverskridende kulturelle møder, dog fortrinsvis uden for yoga-shalaen. I det omfang disse sammenstød kan have nogen underholdningsværdi vil de med stor sandsynlighed være at finde i de følgende rejsebreve.

Namaste,
Thomas

seneste opdatering:
08.04.2004
til forsiden