27.
november 2002 - Last minute preparations...
Trods den lidt misvisende overskrift er jeg
stadig i København. På nuværende
tidspunkt er der dog mindre end en uge til afrejse,
og det er tid til at tænke sig grundigt om en
sidste gang for at undgå ubehagelige overraskelser,
som det kan være svært at gøre noget
ved, når først jeg er taget afsted. Lad
mig se: Indrejsevisum til Indien er iorden, passet er
gyldigt og der er styr på flybilletterne og på
tilmeldingen til workshoppen. Så langt så
godt. Diverse mere eller mindre ubehagelige nålestik
har ført mit slunkne vaccinationskort up-to-date,
så de værste bakterielle og biologiske overraskelser
skulle være kommet i forkøbet, og førstehjælpskassen
er desuden blevet suppleret med moskitonet, myggespray,
diverse medikamenter mod diaré og en stort glas
vitaminpiller. For en sikkerheds skyld har jeg tilmed
tegnet en rejseforsikring, så ikke uforudsete
ubehageligheder kan forhindre mig i at modtage hjælp
af forskellig karakter. Rejseforsikringen viste sig
at være en mere kompliceret sag end som så
på grund af det lidt anspændte forhold mellem
Indien og Pakistan, men det lykkedes da, og nu er kufferten
så småt ved at blive fyldt med tropevenligt
tøj og den mest nødvendige yoga-litteratur
er blevet udvalgt.
Da
jeg aldrig har været i Østen før
er det vanskeligt at forberede sig ret meget mere end
dette; en række bekendte, som enten direkte har
været på workshoppen tidligere eller som
har rejst meget i Indien har været mig behjælpelige
med en del af den mentale forberedelse. Bl.a. er jeg
nu blevet varskoet om næsten at blive væltet
over ende af snesevis af hjælpsomme indere, som
vil bringe mig fra lufthavnen i Trivandrum til et hotel
i Kovalam Beach allerede fra det øjeblik, jeg
sætter foden på indisk jord, og ikke mindst
har man været så venlig at bede mig bemærke
de noget anderledes toiletforhold, som jeg med udtalt
sikkerhed lige så godt kan vænne mig til
fra starten. Desuden er jeg blevet opfordret til at
være forsigtig med maden, men en grinende Indiens-vetaran
lod mig dog forstå, at end ikke overdreven forsigtighed
ville kunne sikre mig mod at tilbringe en lille uges
tid i mere eller mindre frivillig isolation på
det lille hus. Tja, om ikke andet kan det jo være,
at det bliver nemmere at bukke sammen i paschimattanasana
bagefter... og hvis alle skal turen igennem - med større
eller mindre forsinkelse alt afhængig af held
og spisevaner - bliver der vel ikke nær så
stor trængsel om pladsen på workshoppen.
Således opløftet og opfyldt at gode råd
og tip føler jeg mig nogenlunde vel rustet inden
afrejsen på mandag. Samtidig trænger den
kildrende følelse af, at jeg i to måneder
skal gebærde mig på fuldkomment nyt land
både geografisk, kulturelt og gastronomisk sig
ind imellem på og fortrænger - delvis -
forventningen om store dele af tiden at befinde mig
på snehvide, turistvenlige strande med kokospalmer
og temperaturer, der sjældent sniger sig under
de 20 grader. Trods studier af diverse litteratur om
området - fra Lonely Planets ualmindelig
konkrete fremstilling til Encyklopædiens
mere generelle og mindre rejseorienterede oplysninger
- forventer jeg, at rejsen vil byde på grænseoverskridende
kulturelle møder, dog fortrinsvis uden for yoga-shalaen.
I det omfang disse sammenstød kan have nogen
underholdningsværdi vil de med stor sandsynlighed
være at finde i de følgende rejsebreve.
Namaste,
Thomas |